Kultuvre

Eah sïjhth gapta-joptsh utnedh

Mah reaktoe vuevjieh åarjelsaemien gaptide biejedh? Mah reaktoe åarjelsaemien tjaalehtjimmiem ditneste veaskojne nuhtjedh jis gaptaguedtije lea Finnmaarhkeste? Aajkoe gaptine, mij identiteetem jïh sijjem vuesehte gubpede almetje båata, lea gaarveneminie, duedtiemaehtehtjh vienhtieh.

Sjïdtije deadtove båatsoen dajvide

Abpe Saepmesne deadtove sjïdteminie båatsoen dajvide. Saemiedigkie jeahta båatsoesaemieh edtjieh slyöhpedh oktegh tjåadtjodh jis veeljieh aamhtesidie reaktese vaeltedh.

Ij daejrieh mejtie gåess’akt maahta bovtsigujmie aelkedh

Dïhte båatsoefuelhkesne byjjenamme, lohkehtæjjine åarjelsaemien gïelesne barka jïh gegkeste satne maahta fuelhkien krievvine jåerhkedh akten biejjien. Maja Krihke Jåma hov tjïelkelaakan daajra maam sæjhta, men vïerremesistie bælla.

6000 jaepien båeries bovtse læhkoem dorje

Såemies mïjlh Snåasen ålkolen Bølabua gååvnese. Akte onne prïhtjhgåetie jïh bovre mejtie iedtielahtjh bigkin mahte 50 jaepiej juassah. Goske naan gille aski juassah privaate aajhterh båvvam eekin, daelie Saemien Sijte aajhterinie sjïdteme. Dah gegkiestieh dej gïehtelimmie båvveste sæjhta dejtie lïhkes spaenjietjaalegidie enn fryöjstehkåbpoe darjodh guesside.

Aelhkebe ”tjaangemeleahpam” saemielåhkose kreava

Doh krïevenassh juktie jïjtjemse saemielåhkoen sïjse tjaeledh leah ååpsen striengkies daan biejjien. Båatsoealmetje jïh Barkijekrirrien saemiedigkietjirkije John Kappfjell dam meala. Daelie Saemiedigkiem haasta vielie feerhmeles sjïdtedh.

Sæjhta psykiatrijem ov-vaarege darjodh duedtine

Psykiatrije lea ïskeres jeenjesidie. Terapeute Hanne Svinsås Magga sæjhta maam akt dejnie darjodh. Dan åvteste SANKS:n oksh ræhpas lokaaline Rørosesne mejtie satne jïh laavenjostoeguejmie Syjuntaen leah gåaromeståapose jeatjahtahteme. Ulmie lea SANKS edtja gaavnedimmiesijjine sjïdtedh gaajhkesidie.

Dïhte tyske jïh dåakteregraadem vaalta åarjelsaemien gïelesne

Daej biejjiej akte noere tyske gïeledotkije bïjre jarkan feeleminie Saepmien åarjelraedtesne. Altese ulmie lea åarjelsaemien gïelem vihtiestidh jïh buerkiestidh. Daelie 70 jaepieh mænngan naaken aktem seammaplïeres prosjektem tjïrrehti.

Saemien vætnoem vihteste fotoguvviej tjïrrh

Saemien vætnoe akte vihkeles kultuvreguedtije jeenjesidie. Såemies lea vætnojne gïehtelamme abpe jieledem, mubpieh aadtjen aalkeme. Daelie såemies dejstie lea vihtiestamme fotoguvviej tjïrrh.

Åarjelsaemien åvteste barkeme abpe jieledem

Sakka Nejne lea stoerre bielieh sov jieliedistie nuhtjeme åarjelsaemien eevtjedh. Gosse dejnie eelki goh noere, dellie gïele lij jaemieminie. Daelie aavodeminie ihke ahkedh jienebh åarjelsaemien soptsestieh, men veanhta annje guhkiem aajmojne åvtelen maahta tjåadtjoehtidh gïele lea bïerkenamme.

–Daarosth saemiengïelesne

Gründere jïh båatsoesaemie Unni M. Fjellheim tuhtjie vihkeles saemien gïele jïh kultuvre tjuerieh vielie våajnoes sjïdtedh nöörjen siebriedahkesne. Dan åvteste dïhte haasta jienebh saemien baakoeh jïh dïejvesh åtnasuvvieh nöörjen ektiedimmesne.

Gærjabusse - åarjelsaemien væjsaldahke

Varki 25 jaepieh gærjabusse væjsaldahkine orreme åarjelsaemien kultuvrese. Gellie stoerretjuetie mïjlh busse lea mearoeloekti jïh vuemiej mietie vuajeme juktie åarjelsaemide, svïenskide jïh daarojde gellie tjuetieh hælloemeeterh gieltegs jïh lïerije gærjajgujmie vedtedh.

Dej minngemes vuelkeme ij lij dossjes

Akte napkeme busse jeanoen mietie vuaja Dunderland-daelien tjïrrh. Faahketji gaengkere gårroehbielesne mårhkene, vuejije ij buektehth bussem haalvedh jïh busse dan dulvies Raanejeanoen sïjse haajpene. Doh 20 almetjh mah bussem dåeriedin jieleden åvteste gæmhpoejin dennie galmes jïh dulvies jeanosne. 16 dejstie ij gåessie gænnah gåetide vihth båetieh. Snjaltjen 5. b. lea 70 jaepieh mænngan ovlæhkoe lij Dunderland-daelesne, akte ovlæhkoe maam åarjelsaemieh mïerhkesjin gellie jaepieh.

Prosjektem noere vytnesjæjjajgujmie dåårje

Saemiedigkieraerie 100 000 dåarjojne dåårjeme prosjektese Duodji Dreamers Riddu Riđđusne.

32 jaepieh vuertemetïjje maahta bijjelen årrodh

Akten 32 jaepieh vuertemetïjjen mænngan reerenasse lea sïllem åvtese darjoeminie akten orre gåetien bïjre Saemien Sijtese. Saemien Sijten ståvroeåvtehke Dan Jåma ij bigkemasse jaehkieh åvtelen kroehkememaasjina sijjesne tjåådtje.

– Daerpies jienebi dokumentaarigujmie Saepmeste

Dan Jåma lea dokumentaarefilmesjugniedæjja, bietskiedæjja, åenehksfilmebïhkedæjja, filmefotograafe, men jïjtse mïelen mietie uvtemes soptsesh soptseste.

Jielije saemien duedtie - Living Sami Handcraft

Tråanten2017- vuesiehtimmie «Jielije saemien duedtie» daelie Rørosmuseese båateme. Daebpene bijjelen maarhnabiejjiej.

Pages