Kultuvre

Orre saemien tsïeglh soptsesovveme

Daan jaepien abpe 19 noerh mah sïjhtin Saemien tsïegline sjïdtedh. Gaatesjen dle ajve njielje noerh mah dam nuepiem åadtjoeh. Gïeh dah orre tsïeglh leah Markomeannusne soptsesovvi minngemes hïeljen.

Anne jïh Anne Berit gegkiestieh SÁMi ođasmagasiidna preessedåarjoem åådtje.

Anne Rasmus lea daelie veeljeme redaktöörebarkoem laehpedh jïh sæjhta sov Beauty-salongine barkedh. Anne jeahta satne ij strerkesth plaeriem laehpedh, juktie daajra Anne Berit Anti lea reaktoe almetje daan barkose. Seamma tïjjen gåabpatjahkh gegkiestieh SÁMi ođasmagasiidna daelie preessedåarjoem åådtje, guktie gåarede plaeriem lutnjedh jïh eevtjedh.

Sïejhme vuajnoe Saepmesne sjïdteme

Tjuara ajve haarjanidh Kristeles Åålmegekrirrien Dagfinn Høybråtenem vuejnedh akten dueljien nelnie låavthgåetien ålkolen jïh maaje saemien festivaalesne. Dïhte gidtjh Saetniesvoete- jïh Liktemekommisjovnen åvtehke jïh stillemem daaroedehtemem goerehtidh joekoen itjmieslaakan vaalta.

Tjaktjen Tjåanghkoe stuerebe stuerebe sjædta

Skïereden Tjaktjen Tjåanghkoe - åarjelsaemien tjaktjefestivaale Snåasesne. Daan tjaktjen festivaale fryöjstoe vihkeles faageseminaarigujmie, noerekonferansine jïh mijjen supernaestine Ella Marie Hætta Isaksen jïh ISÁK.

Festivaaleraerieh

Jis daate lea voestes giesien datne edtjh festivaalese, jïh leah jueriedisnie maam byörh meatan vaeltedh? Jallh båeriesbïenjine sjïdteme men ij gåessie gænnah buektiehtamme reaktoe aath meatan vaeltedh? Aellieh raessesne sjïdth. Daesnie såemies raerieh raaktan dutnjien!

Sïjhth SÁMi Ođasmagasiidnan åvteste tjaeledh?

SÁMi Ođasmagasiidnan aarebi freelancere, mij åarjelsaemien dajveste tjeeli, lea jeatjah barkoem åådtjeme. – Dan sjïeken gaavhtan sïjhtebe maaje aktem gaavnedh mij maahta mijjen åvteste tjaeledh Åarjel-Saepmeste.

Saemiedigkiepresidente Saalbogen gåajkoe vuestie-saemien tjåanghkoen mænngan

Saemiedigkiepresidente Aili Keskitalo lea gellie bïevnesh saemijste åådtjeme akten tjåanghkoen bïjre Saalbogisnie jååktan maam Selbu utmarksråd jïh Roltdalen allmenningstyre öörnedin, gaskem jeatjah politihkerigujmie goh ulmiedåehkie.

Gïengeles tjarna noere saemiej psykiske healsoen sïjse

Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell, åvtehke prosjektekoordinatovre siebresne Mental Helse Ungdomlea noeri saemiej psykiske healsoem goerehtalleminie. Dïhte ulmine åtna statistihkide vaeniedidh mah leah aemieluesemen, asven jïh psykiske vaejviej bïjre. Mijjieh dejnie soptsestamme.
Åarjel Saepmie Saemien Grand Prixem vitni

–Akte joekoen sjollehke domtese

Påaskeiehkeden joekoen stoerre håatjeme sjïdti gosse Saara Hermansson Västerbottenistie, Sveerjen åarjelsaemien dajve, daan jaepien Saemien Grand Prixem vitni.

Gejhkie meelemebearkoe

SÁMi Ođasmagasiidna gellie ovmessie reportasjh saemien aerpievuekien jieliedistie dorje. Daan aejkien libie Berit Marie E. Eiran luvnie mïnneme, båatsoeburrie jïh saemiedigkieraerie, jïh dïhte vyljehkelaakan sov daajroeh beapmoen bijre lïerehte. Daelie bearkoem gajhkesjeminie maam ij sïejhmemes maehtieh gajhkesjidh. Dïhte njaaregem jïh boerkem meelie jïh mænngan dam gajhkesje. Dåeredh amma gejhkiebearkoem åadtjodh gööktine våhkojne.

Oktegimse siebriedahke faahketji jorkese daelie

Varke akte abpe orre veartene rïhpese Kalaallit Nunaatisnie Kruanalaantesne. Gaajhkh smaave voenh gamtebaantem åadtjoeh daelie, jïh dïhte digitaale veartene ståapoen sïjse jåhta dejtie ellen jeanatjommesidie. Daate maahta dovne nuhteligs men aaj haestiedihks årrodh kalaallisut-gïelese Kruanalaantesne.

–Mijjieh buektiehtibie saemien gïelem nænnoestehtedh digitaale veartenisnie

Saemiedigkie sæjhta saemien nænnoestehtedh digitaale veartenisnie. Dïhte åehpies gïelebarkije jïh gïeleïedtjeladtje Ánne Márjá Guttorm Graven jïh teknologeles gïelebyjrese Romsesne aktem tjarke veanhtoem utnieh saemien gïele aktem båetijem aejkiem åtna dennie digitaale veartenisnie.

Tjïelke lahkoe

Verkebe goh 10 jaepieh Rørosrein akte dejstie saemien sïeltijste Saepmesne sjïdteme mejnie hijvenlaakan gåarede.Sïelte lea gille jaepine læssanamme 2 jaepiebarkojste 2 jaepiebarkojde jïh iktesth orre jïh gieltegs dorjesh evtedeminie.

Voeresh veeljemelæstojne jïh voeresepolitihke veeljemeprogrammine

Politihkeles krirrieh jïh læstoeh jïjtjemse ryöjredieh daan tjaktjen tjïelte- jïh fylhkendigkieveeljemasse. Gosse daejrebe ahkedh jienebh voeresh siebriedahkesne sjædta, dellie tjoeperdihks joekoen vaenie båarasåbpoe tjirkijh leah nammoehtamme jearsoes sijjine veeljemelæstojne, Saemiedigkien voereseraerie veanhta
Åarjelsaemien toelhke sjïdteme

–Joekoen luste jïh gijhteles ööhpehtimmie

Daan daelvien vïjhte almetjh åarjelsaemien toelhkeööhpehtimmiem vaalteme. Ööhpehtimmie aajkojne åtna buerebe toelhkedïenestem buektiehtidh byögkelesvoeten jïh åarjelsaemien saamastalliji gaskem.
–Gegkeste buerebe sjædta orre latjkojne

- Nåake tsiehkieh noere båatsoeburride

Tjåetskemesmearhka klaeriem åådtje biejjeste, pleentesåvva bovtsi voejngenassine. Gaskoeh krievvesne akte 18 jaepien båeries nïejte tjåådtje, rööpses vaarjoejgujmie. Hævvi lij byöreme skuvlesne årrodh, men daan biejjien aehtjebe viehkiem daarpesji giedtesne. Seammalaakan gellide noeride båatsosne, dah tjuerieh dovne ööhpehtimmiem vaeltedh jïh dejstie båarasåbpoe almetjijstie lïeredh. Akte haesteme men aaj akte kvaliteetemïerhke.

Pages