Jalhts Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell ajve lea 24 jaepien båeries dïhte åehpies sjïdteme dan åvteste satne gaskem jeatjah lea barkeme nåhkehtimmien vööste saemieskuvleste Aarbortesne jïh aktem noereprosjektem stuvrie mij saemien noeri healsoem vuartesje. Guvvie: Andreas Leonardsen

Gïengeles tjarna noere saemiej psykiske healsoen sïjse

Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell, åvtehke prosjektekoordinatovre siebresne Mental Helse Ungdomlea noeri saemiej psykiske healsoem goerehtalleminie. Dïhte ulmine åtna statistihkide vaeniedidh mah leah aemieluesemen, asven jïh psykiske vaejviej bïjre. Mijjieh dejnie soptsestamme.

Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell lea 24 jaepien båeries jïh båatsoefuelhkeste båata dehtie onne sijjeste Bleikvasslia Nordlaantesne. Goh åvtehke Saemiedigkien noerepolitihkeles moenehtsasse jïh prosjektekoordinatovre siebresne Mental Helse Ungdom dïhte aalkeme noere saemiej psykiske healsoem goerehtalledh.

Dïhte iktegisth stoerre ïedtjem saemien siebriedahkese jïh saemien siebriedahken åvteste åtneme, gaskem jeatjah såemies jaepiej juassah gosse mubpiejgujmie ektine gæmhpoeji juktie sov saemieskuvlem Aarbortesne utniehtidh jïh gosse peennam veelti jïh meatantjaeliejinie sjïdti EN:n ihkuve forumen gærjesne «Global indigenous youth – through their eyes».


Girji ”Global indigenous youth – through their eyes” masa Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell lea čállán sámiid birra.Guvvie: UN Global Indigenous Youth Caucus

–Noere tjaelijh tjïjhtje aalkoealmetjeregijovnijste leah gærjam tjaaleme jïh manne kapihtelem saemiej bïjre tjeelim. Aarebi antropologh jïh dotkijh mah leah mijjen histovrijem tjaaleme. Daelie hov tïjje båateme mijjieh aalkoealmetjh jïjtjh mijjen histovrijem soptsestibie, jeahta.  

NOERE SAEMIEJ PSYKISKE HEALSOE

Daelie gosse edtja noere saemiej healsoem goerehtalledh, dellie damta sov akte hijven våarome, juktie jïjtje lea noere jïh saemien. Prosjekte mejnie Mental Helse Ungdom lea nïerhkeme lea vaestiedassh åadtjodh jïh buerebe våaromem åadtjodh råajvarimmide.

–Daate uvtemes goerehtallemeprosjekte dan åvteste mijjieh vuejnebe saemieh jïh joekoen noere saemieh vielie sijjen psykine tjabreminie goh jeatjah årrojh. Jïh mijjen leah taalh mah vuesiehtieh noere saemien nyjsenæjjah reektieh sijjieh asvine jïh psykine tjabreminie. Seamma tïjjen ibie doh seamma taalh utnieh noere saemien ålmide, men taalijste vuejnebe såemies saemien ålmah mah aemieluesieh. Daate gujht vuesehte psykiske healsoe lea vihkeles jïh byöroe vielie jarngesne årrodh saemien byjresisnie.

NOERE NYJSENÆJJAH TJABREMINIE JÏH JEENJESH NEDTEAASSJOESTIMMIEM JÏH VÆDTSOESVOETEM DÅÅJROEH

–Nyjsenæjjah mah tjabreminie, mejnie tjabreminie?

–Amma raaktan dïhte, ij naan hijven dotkeme gååvnesh mij vuesehte mejnie saemien nyjsenæjjah tjabreminie jïh daate lea aamhtese mov prosjektesne, jïh fåantojde damtijidh dïsse mejnie saemien årrojh jïh joekoen noere saemieh  tjabreminie. Mijjieh gujht såemies aerviedimmieh utnebe mejnie leah tjabreminie dan åvteste goerehtimmieh leah dorjesovveme nedteaassjoestimmien bïjre, jïh desnie vuejnebe dej identiteete låavtasåvva  jïh gusnie snyjhkehtellieh goh saemie sosijaale meedijinie, jïh jienebh saemieh dan bïjre reektieh goh nöörjen årrojh. Mij akt jeatjah maam daejrebe lea fïerhte mubpie saemien nyjsenæjja lea vædtsoesvoetem dååjreme jïh fïerhte gåalmede ålma dam seamma dååjreme. Daate ij leah hijven goh, Ole Henrik jeahta.

–Maahta maam akt jiehtedh mah dåehkieh nyjsenæjjijste mah tjabreminie, dah mah jolle jallh vuelege ööhpehtimmiem utnieh. Gusnie laantesne jïh vijriebasse?

–Ijje, im maehtieh maam akte dan bïjre jiehtedh, ibie dam daejrieh annje, men seapan sïjhtebe vielie daejredh mænngan.

AEMIELUESEME SÏEJHME SAEMIEN NOERI JÏH AALKOEALMETJI LUVNIE

–Dotkeme gååvnese man åvteste noere saemien ålmah aemieluesieh?

–Manne daatah ohtsedamme men idtjim naan hijven dotkemem dan bïjre gaavnh. Daate lea naakede mïsse sïjhtebe fokusem bïejedh gosse edtjebe gïengelåbpoe gihtjehtidh. Mijjieh hijven tjirkijh dejstie saemien jieliemijstie utnebe mah maehtieh soptsestidh guktie lea vuesiehtimmien gaavhtan båatsosne. Manne jïjtje båatsoefuelhkeste båatam jïh daajram dïhte akte maskulijne siebriedahke jïh ij leah dan stoerre sijjie dan bïjre soptsestidh mij lea fïereguhten dåeriesmoeri bïjre. Men seamma tïjjen maahta dam guarkedh dan guhkiem mijjieh libie daamtaj behtjiedamme ålkoelistie jïh ibie maehtieh dam stuvredh, goh gyhtjelassh areaali bïjre jïh ovvaantoeh mah daamtaj jijhtieh. Dellie tjuara ektesne tjåadtjodh goh saemien årrojh jïh systeemen vööste gæmhpodh jïh dellie ij sijjieh gååvnesh dan bïjre mij lea fïereguhten bïjre. 

  - Maahta aemieluesemem viertiestidh aemieluesieminie aalkoealmetji gaskem jeatjah lehkesne?

- Ij naan dotkeme Nöörjesne gååvnesh men gaajhkesh hov naakenem demtieh jallh åahpetjh utnieh mah naakenem demtieh mij aemieluaseme. Jïh jis saemien byjresistie båatah akten daaroen byjresasse dellie maahtah jïjtjemdh oksesne råakedh jïh aktem bieliem jïjtjestadth dassedh gosse stuerebe staaride jåhtah. Eah gaajhkesh dam haalvoeh gænnah. Seamma tïjjen dellie jienebh mah bieline sjidtieh ïedtjijste jïh ovvaantojste saemien byjresinie, gusnie illedahke sjædta sijjieh dessieh jallh billieh sijjieh sijjen saemien jieliemassem dessieh.

–Dïhte prosjekte mejnie gïehtelh lea nasjonaale daltesisnie jïh mïsse dah daatah sijhtieh åtnasovvedh?

–Jaavoe, daate akte nöörjen prosjekte jïh manne gegkestem daah illedahkh sijhtieh mijjen kraannalaanth skreejrehtidh seammalaakan darjodh juktie daate lea seamma sjyöhtehke saemide abpe Saepmesne. Jïh manne gegkestem mijjieh buektiehtibie råajvarimmieh tseegkedh guktie buerebe sjædta, juktie ij lijsh dotkemem utnedh mij vuesehte mejnie noerh tjabreminie jis ij tjïelke råajvarimmieh dorjesovvh mah dan vööste berkieh. Akte vuesiehtimmie lea guktie mahte lea iemie sjïdteme vestieslaakan tjaeledh saemiej bïjre sosijaale meedijinie, juktie ij daarpesjh vielie rasisme jïh dïebleme årrodh goh aarebi, men dïhte lea vielie våajnoes sjïdteme. Mijjieh sïjhtebe vuartasjidh dïsse maam noerh jïjtjh jiehtieh, men manne akte dejstie mij lea dam dååjreme jïh manne vïenhtem nedteaassjoestimmie lea naakede mïsse sïjhtebe tjoevkesem bïejedh daan prosjekten tjïrrh. 

ORRIJDH AMBASSADÖÖRINE ÅRRODH DÏSSE MIJ LEA SAEMIEN

Mah numhtie, saemien noerh daamtaj tjuerieh sijjen reaktah voebnesjidh, man åvteste dej akte jïjtse gïele jïh plearoeh, gosse orre sijjiej gåajkoe juhtieh jïh sosijaale meedijinie?

–Jaavoe, numhtie lea, dam jïjtje dååjreme jïh ij byörh naemhtie årrodh goh.

Edtjieh reektehtsem bæjhkoehtidh Oslosne tjaktjen 2020 jïh dejnie saemien reeremedajvine åarjel, juvlem jïh noerhtesaemien gïelide. 

–Ulmie lea dah mah saemien noerigujmie berkieh, båetieh goltelieh mah haestemh noere saemieh utnieh. Mental Helse Ungdom sijhtieh Riddu Riddusne årrodh jïh desnie saemien noerh maehtieh gaskesem dejgujmie vaeltedh jïh sijjen tsiehkien bïjre soptsestidh jallh meatan årrodh goerehtallemisnie. Datne aaj mijjem Facebookesne gaavnh jïh mijjieh gegkiestibie gaskesem åadtjodh, Ole-Henrik minngemosth jeahta.