Saernie

Saetniesvoetekommisjovnen haesteme:

– Vaeltieh gaskesem jïh soptsesth dov histovrijem

Tjaktjen 2022 Saetniesvoete- jïh liktemekommisjovne edtja sov materijellen jïh raeriestimmieh liktemasse deelledh Stoerredægkan. – Kommisjovne almetji soptsesh sæjhta jïh dan åvteste haestebe gaskesem vaeltedh.

Gïengeles tjarna noere saemiej psykiske healsoen sïjse

Ole-Henrik Bjørkmo Lifjell, åvtehke prosjektekoordinatovre siebresne Mental Helse Ungdomlea noeri saemiej psykiske healsoem goerehtalleminie. Dïhte ulmine åtna statistihkide vaeniedidh mah leah aemieluesemen, asven jïh psykiske vaejviej bïjre. Mijjieh dejnie soptsestamme.
Mænngan bieliemubpiem jaepiem vuastalamme Saemiedigkie sæjhta meatan årrodh båatsoeståvrosne

NBR ij ”båajhtoeh” nænnoestimmieh neajhkoeh

NBR ij neajhkoeh gellieh dejstie båatsoeaamhtesijstie mejtie Båatsoeståvroe lea gïetedamme dan boelhken Saemiedigkie nyöjhki meatan årrodh, lin maahteme jeatjah illedahkem åadtjodh jis saemieh meatan orreme.

Saemien maanah jïh noerh edtjieh åadtjodh haestiedihks teemaj bïjre lïeredh jïjtsh gïelesne

Saemiedigkie 10 millijovnh kråvnah prioriterede digitaale learoevierhtide juktie trïegkenassem, båajhtoeh åtnoem geeruvevoeteste, vædtsoesvoetem jïh daaresjimmiem heerredidh.
Åarjel Saepmie Saemien Grand Prixem vitni

–Akte joekoen sjollehke domtese

Påaskeiehkeden joekoen stoerre håatjeme sjïdti gosse Saara Hermansson Västerbottenistie, Sveerjen åarjelsaemien dajve, daan jaepien Saemien Grand Prixem vitni.

Oktegimse siebriedahke faahketji jorkese daelie

Varke akte abpe orre veartene rïhpese Kalaallit Nunaatisnie Kruanalaantesne. Gaajhkh smaave voenh gamtebaantem åadtjoeh daelie, jïh dïhte digitaale veartene ståapoen sïjse jåhta dejtie ellen jeanatjommesidie. Daate maahta dovne nuhteligs men aaj haestiedihks årrodh kalaallisut-gïelese Kruanalaantesne.

–Mijjieh buektiehtibie saemien gïelem nænnoestehtedh digitaale veartenisnie

Saemiedigkie sæjhta saemien nænnoestehtedh digitaale veartenisnie. Dïhte åehpies gïelebarkije jïh gïeleïedtjeladtje Ánne Márjá Guttorm Graven jïh teknologeles gïelebyjrese Romsesne aktem tjarke veanhtoem utnieh saemien gïele aktem båetijem aejkiem åtna dennie digitaale veartenisnie.

Tjïelke lahkoe

Verkebe goh 10 jaepieh Rørosrein akte dejstie saemien sïeltijste Saepmesne sjïdteme mejnie hijvenlaakan gåarede.Sïelte lea gille jaepine læssanamme 2 jaepiebarkojste 2 jaepiebarkojde jïh iktesth orre jïh gieltegs dorjesh evtedeminie.

Voeresh veeljemelæstojne jïh voeresepolitihke veeljemeprogrammine

Politihkeles krirrieh jïh læstoeh jïjtjemse ryöjredieh daan tjaktjen tjïelte- jïh fylhkendigkieveeljemasse. Gosse daejrebe ahkedh jienebh voeresh siebriedahkesne sjædta, dellie tjoeperdihks joekoen vaenie båarasåbpoe tjirkijh leah nammoehtamme jearsoes sijjine veeljemelæstojne, Saemiedigkien voereseraerie veanhta
Åarjelsaemien toelhke sjïdteme

–Joekoen luste jïh gijhteles ööhpehtimmie

Daan daelvien vïjhte almetjh åarjelsaemien toelhkeööhpehtimmiem vaalteme. Ööhpehtimmie aajkojne åtna buerebe toelhkedïenestem buektiehtidh byögkelesvoeten jïh åarjelsaemien saamastalliji gaskem.
–Gegkeste buerebe sjædta orre latjkojne

- Nåake tsiehkieh noere båatsoeburride

Tjåetskemesmearhka klaeriem åådtje biejjeste, pleentesåvva bovtsi voejngenassine. Gaskoeh krievvesne akte 18 jaepien båeries nïejte tjåådtje, rööpses vaarjoejgujmie. Hævvi lij byöreme skuvlesne årrodh, men daan biejjien aehtjebe viehkiem daarpesji giedtesne. Seammalaakan gellide noeride båatsosne, dah tjuerieh dovne ööhpehtimmiem vaeltedh jïh dejstie båarasåbpoe almetjijstie lïeredh. Akte haesteme men aaj akte kvaliteetemïerhke.

–Daelie hov tïjje båateme mijjieh aelkebe sinsitniem guarkedh

–Aellieh bealjesidie tsaekieh gusnie toelhkestimmiem govlh, men goltelh sijjeste doh ovmessie saemien gïelh. Ih toelhkestimmiem daarpesjh jis eensilaakan goltelh. Ånnetji ånnetji sïjhth guarkedh. Daelie tïjje båateme mijjieh sinsitniem guarkebe, saaht maam gïelide naaken soptseste.

–Mijjese faamoem vadta jåerhkedh

Eevre dïeves Saemien gïelekonferansesne lij eevre dïeves. Saemieh dubpede daebpede lin tjåanghkenamme Romsesne. Destie saemiedigkiepresidente Ailo Keskitalon gïelevaajmoe aavone sjædta.

Voestes statuvem saemien gujneste noelehte goevten 6. b. Vaapstesne

Goevten 6.b. edtja dom voestes statuvem Elsa Laula Renbergeste noelehtidh, mij öörnedæjjaj mietie raaktan dïhte voestes statuve sjædta aktede saemien gujneste Saepmesne. Dïhte stoerre heannadimmie sjugniehtåvva Vaapstesne jïh Saemiedigkien stoerretjåanghkoen åvtehke Tom Sottinen edtja statuvem noelehtidh. Aaj gellie jeatjah mïerhkesjimmieh abpe åarjelsaemien dajvesne saemiej åålmegebiejjien.

Dellie maa akte vihth saemien filmefestivaale

Daej biejjiej aalkeme orre filmefestivaalem Rørosesne soejkesjidh. Festivaale eajhnadåvva saemien filmefestivaaline sjïdtedh, jïh datne maahtah meatan årrodh nommem dïsse vedtedh.

NSR sov barkoem nænnoestahta åarjelsaemien dajvesne

NSR sov barkoem nænnoestahta åarjelsaemien dajvesne aktine lissie voenges siebrine. Dïhte orre voenges siebrie Guevteli saemieh sæjhta barkedh åarjelsaemien gïelem gorredidh jïh vielie fokusem bïejedh haestiemidie reaktajgujmie mejtie åarjelsaemien dajvine åtna.

Pages